Til hinduistisk forlovelsfest paa Taj Mahal i Mumbai.

Saa har jeg endnu engang svunget mig op paa den yderst velplejede(laes: rustbefaengte) jernhest, hvorpaa jeg har tilbagelagt de smaa 6 km der er til den naermste internetcafe. Undervejs har jeg maatte undvige omvandrende koer, og cykle om kap med herreloese hund – men frem kom jeg, og nu sidder jeg atter og hakker febrilsk i et indisk tastatur.

I weekenden har jeg haft en oplevelse af de store – Mumbai (Bombay)!

Vi startede ud fredag aften med at stable os alle ind i en mindre komfortabel sovebus. Jeg var desvaerre ikke saa heldig at blive udvalgt til at sove i ske med en herlig indermand . I stedet delte jeg “koeje” (bur) med en af de andre piger fra campen. De havde reklameret med at bussen var udstyrret med air comdition - og skuffet, det blev jeg ikke, nej! Hvordan det end var muligt, formaaede de at koele bussen ned til naermest minus grader. For at saette prikken over i’et, saa var air conditionen over min plads utaet. Saa det var ellers en herlig nats soevn jeg fik der i mit lille bur, med vand beroligende dryppende ned fra oven. I loebet af natten kom den flinke inderchauffoer gennem bussen, og raabte med sin fine spaede stemme: ”TOILET, TOILET” – ja, tak – en grusmark. Men, men. Man tager vel, hvad man kan faa.  

Da vi ankom til Mumbai efter denne noget forfriskende tur (paa 12 timer) , var det et meget specielt syn, som moedte os. Fra min plads ved vinduet kunne jeg ligge og foelge med i den ene blikbunke efter en anden. Blikbunker som husede op til flere familier. Boern loeb og spillede cricket i vejkanten, og vasketoej i staerke farver praegede bybilledet. I Mumbai bor 1 mio. mennesker i slummen, hvorfor de fattige naturligvis var noget tydelige i gadebilledet.

Efter at have indlogeret os paa vores udmaerkede hotel, stod den paa turisme. Hertil skal det lige naevnes, at jeg paa hotellet fik mit foerste varmt bad siden min ankomst til Indien – det var jo som at hoere englene synge!

Naa, men med kameraene om halsen begav vi os ud i Mumbai. Som det foerste besoegte vi en meget kendt moske (?), som ligger ude i vandet. Ved lavvande er det muligt at gaa langs en bro ud til moskeen, med ved hoejvande ligger broen gemt under vand. Heldigvis var det lavvande, da vi ankom, saa vi fik mulighed for at see den paa taet hold. 

Herefter fortsatte turet til et stort vaskeomraade. Alle hoteller, resturanter osv. i Mumbai sender deres vasketoej til dette omraade – skulle hilse at sige, at det er ret saa meget vasketoej som samles paa dette sted. Det altsammen haenges til toerre i farveorden paa hustagene, hvilket jo glaeder en lille farveautists hjerte!

Eftermiddagen stod paa shopping – efter aegte indisk toej. Efter mange og lange forhandlinger endte jeg ud med at koebe en roed kjole besat med guldperler, med tilhoerende roede “nat”bukser og sjal. Hele herligheden stod til den nette sum af 160 dkr. Ja, powershoping paa aegte indisk stil!

Det indiske outfit skulle bruges til aftenens store event – middag paa the Taj Mahal Palace and Tower. Et af indiens mest luksurioese hoteller.

Da vi om aftenen traedte ud af vores lille tuktuk (indisk taxi) ved Taj Mahal, var det noget af et hotel som viste  sig foran os. Der var ikke sparet paa noget. Vi snakker security check, flygel i lobbyen, guld disk og lysekroner. Nej, ingenting manglede. Resturanten laa paa penthouse etagen. Da vi stod ud af elevatoren hjalp 3 tjenere os hen til vores bord, som stod placeret diskret i et lille rum. Herfra havde vi fuld panorama udsigt over Mumbai by night. Ja, velkommen til modsaetningernes land!  

5 tjenere soergede for at opvarte os hele aftenen. Selv paa toiletten stod en tjener parat til at toerre vores heander!

Efter denne noget overvealdende middag begav vi os igen med elevatoren ned i lobbyen – ganske uvidende om at aftenen blot var begyndt. I lobbyen moedte vi en noget saa fuld indisk kvinde. Hun inviterede os til en fest. I starten var vi en anelse skeptiske, men eftersom hun forklarede, at der til denne fest var 600 mennesker maatte vi alligevel overgive os til vores nysgerrighed. Heldigvis. Jeg har aldrig i mit liv vaeret til noget saa anderles, specielt og fint!

Som det foerste blev vi foert op ad en trappe, som var selveste familien Trap vaerdig! Herefter blev vi foert ind i et rum fyldt med indiske kvinder i sarier og maend med turban. Indiske Boollywood musik fydte lokalet, og folk dansede i bedste indiske stil (- meget fjernt fra de velkendte disco trin fra Crazy Daisy). Der gik en rum tid foer vi fik opfattet hvilken fest vi nu var kommet til.

Efter at have vaeret paa toilet med en veninde spurgte vi diskret om den fine anretning i gangen maaske skulle vaeer noget dessert. Nej, saa heldige var vi ikke, men fortsatte vi ned af gangen og saa til venstre, saa var der dessert! - Ja, det skal jeg love for! Da vi drejede til venstre kom en hel balsal til syne, udelukkende fyldt med kager og andre soede sager. Da Marie og jeg gik ind i rummet kom tjenere med tallerkener og skeer. Andre tjenere begyndte at servere bryllupskage op paa vores tallerkener. Da vi fik os sat kom to onkler fra selvskabet hen for at snakke med os. De fortalte, at vi nu var til en hinduistisk forlovelsesfest. Bryllupet skulle staa til december, og det var naturligvis et arrangeret aegteskab. For at vise deres gaestfrihed madede de os med noget varmt kage, mens en ny tjener serverede os flamberet pandekage. – og nej, det var ingen droem. Efter vores noget saa utrolige dessertoplevelse, fik vi danset vores sukkerchok ud til de indiske rytmer. – Noget de indiske rigmandsfolk var ret saa vilde med.

Efter diverse udskejelser fandt vi vej gennem natten, til vores noget mindre luksuriose hotel.

Dagen efter stod den paa en stille vandretur gennem Mumbai, hvorefter vi om aftenen atter begav os hjem i den velkendte sovebus – stadig hoeje paa nattens oplevelser. Busturen gik fint uden vand dryppende fra oven. Vi blev pludselig vaekket kl. 8.00. Gaet hvad nu var sket! – bussen var brudt sammen. Altsaa maatte vi alle ud paa den stoevede bjerglandevej. Her sad vi og ventede en times tid, hvorefter vi af en anden bus blev fragtet os de sidste kilometer hjem til Majorda.

Wow en tur! Mumbai er helt sikker et besoeg vaerd. Selv her 4 dage efter sidder oplevelsen stadig i kroppen!

I morgen tidlig gaar turen saa til Hampi – nu med sovetog (3 lag). Det skal blive spaendende at see hvilke oplevelser jeg kan faa ud af det

// Camilla

Lige nogle nyttige rejsetips til Indien:                                                                                                                                                                        – Kom ikke i ufoere loerdag eller soendag. Her er retten lukket, hvorfor det ikke er muligt at bestikke dig ud af din sag (en mulighed som staar frit for ugens andre 5 dage!) – ja, ja. At Inden er verdens stoerste demokrati ses tydeligt!

 - Skal du koebe et taletidskoert foregaar dette hos barberen 

- En pakke til hjemsending skal forbi skraedderen 

- Undgaa at koere en ko ned, da dette udmunder i en boede paa omkring 5000 dkr!

God rejse !